E460 - Cellulose

Funktioner: en:Carrier, Emulgator, Fugtighedsbevarende middel, Stabilisator, Fortykningsmiddel

Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: -C6H10O5-n. Det er ét af de mest almindeligt forekommende organiske stoffer i naturen. Cellulose adskiller sig fra stivelse ved den måde, som glukoseenhederne er bundet til hinanden på: Det sker ved hjælp af β-1‚4-bindinger, som hæfter glukoseenhederne sammen i lange, uforgrenede kædemolekyler. Tætliggende kæder bindes sammen på tværs ved talrige hydrogenbindinger. Cellevæggene i planteceller, hos f.eks. træer, græs, papyrus, bomuld og halm, består mest af cellulose. Papir, cellofan, rayon/viskose er næsten ren cellulose. I cellevægen går cellulose sammen i lange parallelle kæder for derved at danne en meget stærk struktur kaldes mikrofibril.Mave-tarm-kanalen hos pattedyr indeholder ingen enzymer, som kan nedbryde andre polysakkarider, end de der indeholder alfa-1‚4-bindinger. Således kan cellulosens bindinger ikke nedbrydes af noget kendt pattedyrsenzym. Drøvtyggere - -nogle?: parrettåede hovdyr?, firemavedrøvtyggere og til dels støttetandede-, som f.eks. geder, køer, flodheste og får, kan fordøje cellulose. De klarer nedbrydningen af cellulosen med hjælp fra symbiotiske bakteriekulturer og gærsvampe i mave-tarmsystemet. Hos gæs og kakerlakker findes tilsvarende symbioser, mens myrer og termitter klarer problemet ved hjælp af svampekulturer. Bakterierne indeholder cellulaser, som kan hydrolysere cellulose. - Wikipedia